Sannes første gang

"Undskyld mig!" Jeg sagde da jeg fangede op til hende. Hun vendte sig mod mig. "Du har efterladt dem tilbage på caféen." "Oh my god!" sagde hun. "Tak, jeg kan ikke tro, jeg lagde ikke mærke til det!" Vi beskæftiger sig med small talk i et par minutter før jeg præsenterede mig. "Det er rart at møde dig," svarede hun og rystede min hånd. "Jeg hedder Sanne." "Jeg vidste, jeg kendte dig!" Udbrød jeg, glad for, at mysteriet nu var løst. "Sanne Nielsen, ikke sandt?" "Jeg troede ikke, nogen ville genkende mig, hvis jeg holdt bundtet op," sagde hun, rødmende bare en smule. "Hvordan kunne jeg ikke genkende et pragtfuldt ansigt som dit?"... Læs hele novellen