Jeg vendte ansigtet bort, følte hvordan hans sved dryppede ned på min kind. Jeg græd ikke, tårerne løb bare. "Så, så, min dreng, du er så dejlig," stønnede han og fortsatte. Det siges, at man ikke kan føle smerte to steder samtidig. Den ene smerte er altid stærkere end den anden, og det er kun den stærkeste man føler. Der hvor jeg lå, følte jeg ikke, at han voldtog mig, men jeg følte at noget gik i stykker inden i mig. Han kom oppe i mig, stønnede fornøjet og rullede om på ryggen. Jeg blev liggende alene. Jeg så op i loftet. Jeg husker at mine ben rystede, og at jeg af en eller anden ulogisk grund tænkte, at loftet trængte til et ekstra lag maling.
Så kom kvalmen. Øllet, alkoholen og de stærke følelser vældede op i mig, og jeg måtte bare på toilettet. Jeg sprang op fra sengen, fandt toilettet og min mave eksploderede. Jeg tudede ned i toiletkummen. Jeg var utroligt såret og egentlig rasende. I tårernes tåge følte jeg mig elendig og skuffet. For ham var dette en del af rutinen. Han havde ikke gjort noget galt. Bagefter gik jeg som i trance i bad. Lod det varme vand løbe ned over mig - sæbeduften overdøvede noget af ubehaget. Jeg tørrede mig, så mit eget bange ansigt i det duggede spejl og luntede som en lydig hund tilbage til sengen og til ham. Han klappede fornøjet på sengen ved siden af sig. Bad mig lægge mig op ad ham. Smilede. Var tryg og god igen. For ham var dette en del af rutinen. Han havde ikke gjort noget galt. Vi havde jo haft det s... Læs hele novellen
