Hun var lige flyttet hjemmefra, fra land til by og fra Jylland til København for at begynde på universitetet. Bortset fra nogle få venner i fra Jylland, der var flyttet nogenlunde samtidigt med hende selv kendte hun ikke så mange i København endnu, men havde i det mindste fundet sig et godt sted at bo. Hun havde set et opslag på Kua om et fremlejet værelse på Østerbro. Sedlen havde hængt på opslagstavlen i nogen tid og alle de små afrivningssedler med telefonnummeret var blevet fjernet, men hun boede på sofaen hos en gammel gymnasiekæreste, og hun vidste, at hun måtte videre på et eller andet tidspunkt, så hun havde ringet og til sin store overraskelse fået at vide, at værelset stadigvæk var til leje. Manden havde fortalt hende, at han ikke havde været interesseret i de, der havde reageret hidtil. Han havde en god dyb stemme, der havde fået noget varmt til at bevæge sig inde i hende, og nærmest mod sin vilje var hun helt spændt, da hun næste dag var mødt op på adressen for at tale med ham. Hun stod et kort øjeblik og prøvede at tage sig lidt sammen, inden hun ringede på dørtelefonen. Det slog hende, at ”ikke interesseret” egentligt var en lidt underlig formulering, og han måske var helt vildt klam. Hun overvejede bare at vende om og havde næsten besluttet sig for at gøre det, da hun lagde mærke til en gammel dame på vej ned ad fortovet mod hende. Det var alligevel for underligt at stille sig op foran en gadedør og stå der, for så at vende om og spurte væk. Hun satte fingeren på klokken, trykkede og ventede så. Hun skulle lige til at vende sig og gå, da dørlåsen summede og inden hun fik tænkt sig om trykkede hun gadedøren op og begav sig op ad trappen. På vej op ad trappen overvejede hun, om det var godt eller skidt, at han ikke havde talt i dørtelefonen, men bare havde åbnet døren, men der var nok bare ikke så meget at være bange for, når man var en mand. Sommerfuglene i maven begyndte at flagre igen, da hun nåede op til etagen og så, at døren bare stod åben. Hun gi... Læs hele novellen