Henriette, vrissede hendes mor, nu holder du op. Maria kommer om en time og så opfører du dig ordentligt mens hun er her. Er det forstået.
Ja mor sukkede hun tungt, så vendte hun sig om og løb op på sit værelse.
Hun sad og polerede sine ridestøvler da hendes lillesøster stak hovedet ind. Tror du at jeg vinder skøjtestævnet sagde hun og satte sig ned ved siden af sin søster.
Selvfølgelig smilede Henriette og satte støvlerne fra sig, så greb hun sin ridepisk og kiggede på sin søster, ellers skal jeg få dig til at fortryde at du ikke gjorde det. Hun slog forsigtigt pisken ned i sin håndflade.
Henriettes lillesøster kiggede ned på pisken så grinede hun højt, for min skyld kan du gøre hvad du vil, jeg ved jo at jeg vinder. Hun sendte Henriette et drillende smil og forlod så værelset.
Henriette brugte resten af ventetiden på sine støvler så læderet til sidst skinnede som en nyslået ti krone, så hørte hun at det ringede på døren og at hendes mor råbte at hun skulle lukke op.
Hun gik surt hen mod døren mens hun tænkte på hvor irriterende det var at hun ikke måtte være alene hjemme. For fanden, hun var sytten år, kunne hun så ikke passe sig selv. Nå, der var i det mindste en god ting ved Maria. For det første var hun tyve år, for det andet så hun godt ud - det måtte hun indrømme - og for det tredje klædte hun sig på en måde som Henriette misundte hende. Hun havde prøvet at efterligne Maria men hun havde endnu ikke de rigtige former til den slags. Hun sukkede tungt ved tanken, så åbnede hun døren og prøvede ikke at stirre alt for meget på sin babysitter.
Hej Henriette sagde Maria, så er det bare os to hele weekenden. Hun sendte et smil og gik så ind i huset. Mmm vrissede Henriette og lukkede døren, så gik hun sammen med Maria ud i køkkenet mens hun kiggede betagende på hende. Maria havde ligesom hende et par meget lange ben men hendes bryster var endnu ikke så udviklet. Hun sendte et beundrende blik ... Læs hele novellen
