"Hej Maria. Du har glemt din bog nede i klasseværelset. Jeg lovede Lars at skrive til dig. Jeg håber du får en god sommer! Knus Karina :)" "Åh nej!" sukkede jeg og tog mig til hovedet og fjernede mit brune krøllede hår fra ansigtet. Jeg besluttede mig for at køre med mor hele vejen hjem. Jeg stak hende en lille hvid løgn og sagde at jeg skulle mødes med en veninde der var ked af det. Bogen var nemlig privat og vedrørte bestemt ikke min mor! Da vi kom hjem, skyndte jeg mig ud til garagen og snuppede min cykel. Jeg skyndte mig alt hvad jeg kunne, for tænk nu hvis min lære, Lars, læste i bogen! Den hed "Håbløs kærlighed" og skulle bestemt ikke åbnes af andre end mig.
Endelig kom jeg ned på skolen, efter en lang cykeltur. Jeg smed min lyserøde tøse cykel i en busk og løb så hurtigt jeg kunne, ind i klasse lokalet. Da jeg kom ind i det sommerferie klare klasseværelse, sad Lars på katederet. Han smilte, men så alvorlig ud på samme tid. "FUCK!" tænkte jeg. Han MÅ have set i bogen! "Maria, er der noget du vil snakke om?" Han så venligt på mig, med et skævt smil. Jeg var ved at græde af flovhed, han HAVDE altså set i bogen, bare jeg dog kunne grave mig DYBT ned! Jeg kiggede ned i gulvet, så mit lange krøllede hår dækkede mit ansigt, jeg var på randen til at skr... Læs hele novellen
