Den første er min gamle ven Ole. Han er ca. 35 år og har i sin ungdom været en flot fyr. Et hårdt liv har sat sine spor på ham, men endnu har han en vis forfaldets charme. Han er høj, mager, nærmest knoklet. Han er mørk - selv når han er nybarberet ser han skægget ud, og hans lange arme og store hænder er tæt bevokset med sort hår. Hans bevægelser er, trods hans klodsede facon, hurtige og smidige, nærmest dansende. Denne sommer var han arbejdsløs, fyret fra sit job som tjener. Han har været gift tre gange, og har et barn i hvert ægteskab - foruden de geledder af piger han har haft. Ingen af dem har i længden kunnet klare hans udskejelser og drukture.
Det var efter den sidste skilsmisse han søgte tilflugt hos mig. Jeg var fuld af bange anelser, og selvom han var overraskende skikkelig med hensyn til druk i den periode, så blev de ikke skuffede. Den anden rolleindehaver er min nevø, min søsters søn, Johnny. Han var da 18 år. Jeg har kendt ham fra han blev født, og han er kommet meget hos mig, dog sjældnere i de senere år. Han har fået sin egen verden, sådan er det jo. Jeg er ikke af den slags onkler som forfører deres unge nevøer. Så ikke engang den fornøjelse har jeg kunnet byde ham. Han er vokset op til at blive en køn, slank, lyskrøllet dreng - ja det har han selvfølgelig været hele tiden, men læseren forstår nok hvad jeg mener. Han kom her en eftermiddag og mødte Ole. De havde ikke truffet hinanden ... Læs hele novellen
