Jeg havde levet i 47 år, havde hverken formået at skabe mig en familie eller et job som jeg ønskede. Hvem går overhovedet op i Oddyssen og Illiaden og deres fiktive historier? Jeg var en taber. Det eneste lyspunkt der havde været i dag var at jeg igen kunne se Clara. Clara var en af mine elever, autoriteten blandt pigerne. Hun var den smukkeste og gud, hvor vidste hun det bare! Hun formåede at sno alle omkring sin lillefinger og fik altid sin vilje. Ingen af de andre piger turde at konfrontere hende da hun til tider kunne være bitchy, hvis det begyndte at gå imod hendes vilje. Hun var omkring 175 cm høj, med langt lyst platinblondt hår og blå øjne som havet i mediteranen, der kiggede med et så intensivt blik at hun mindede mig mest af alt om en Panter. Hun var stereotypen på pigen der ville blive prom queen på et amerikansk gymnasium - ikke ligefrem en appellerende personlighed men der var ét eller andet ved hende der tiltrak mig. Jeg ved ikke om det var mangel på indhold i mit liv, men jeg havde lagt søvnløs i utallige natter mens tanker om hende florerede i mit hoved. Havde hun en kæreste? Var hun jomfru?
Selvfølgelig var hun ikke det, sådanne piger var alt for eftertragtede til at stadig være uskyldige. Jeg tænkte på, hvordan hun måtte være at penetrere, hvilket fyldte mig med afsky for mig selv, da jeg vidste at disse tanker var dybt umorals... Læs hele novellen
