En uskyldig tur i skoven

Den friske luft gjorde godt med det samme. Hun gik i et roligt tempo og gik automatisk ned imod skoven. Hun bevægede sig imod den mindre befærdede del af skoven. Hun elskede at gå her for sig selv, og langt de fleste mennesker trak ned mod skovsøen i den modsatte ende af skoven. Hun slog ind på den lille sti, som hun efterhånden var overbevist om at ingen andre kendte til. Hun gik i sine egne tanker, da en gren pludselig knækkede bag hende, det gibbede i hendes krop af forskrækkelse og hun vendte sig om. Der var ingen af se. Trods varmen og solskinnet fik hun gåsehud, en ubehagelig fornemmelse bredte sig i hende. Hun besluttede at gå hjem igen. Hun satte farten op og gik hjemad. Flere gange måtte hun vende sig om, for hun synes hun kunne høre fodtrin og stemmer.

Inden hun nåede ret langt, mærkede hun pludselig at hun ikke var alene. Et splitsekund inden hun kunne nå at vende sig om, fór en stor hånd frem og lagde sig over hendes mund, en arm lagde sig om hendes hals og en stemme hvæsede tæt ved hendes øre ”En lyd fra dig, og jeg klemmer til. Forstået?” Hun nikkede skræmt. Personen bag hende begyndte at slæbe hende væk fra stien og hun fulgte modvilligt med. Turde ikke andet. Ud af det blå fyldte en vrede hendes krop og sind. Som om hun bare ville finde sig i det her. Hun samlede alt sit mod, og med al sin styrke gjorde hun en drejende bevægelse med hele kroppen, hun mærkede at armene slap sit tag, og personen bag hende kom med et overrasket udbrud. Hun satte omgående i løb, og hørte at hun blev forfulgt. Det var ikke nemt at løbe i skovbunden, hun var ved at snuble flere gange. Hun nærmere sansede... Læs hele novellen