Som sædvanlig stod hun helt stille med spredte ben og nedslået blik mens hun ventede på hans ordrer. Efter adskillige minutter rømmede han sig og sagde lavmælt:
- der er et forbandet rod herinde!
Hun sagde intet. Vidste at det ville blive værre, dersom hun kommenterede hans tåbelige og urimelige ord. Værelset var i pinlig orden, både møblerne og bøgerne og alt andet var på plads, nøjagtigt som det plejede. Han forlangte, at hun hver morgen inden han stod op havde gjort alt i rummet i orden. Indeni sukkede hun - lidt af kedsomhed - og lidt af rebelskhed.
Han tog en bærepose frem fra vindueskarmen og tømte indholdet larmende ud på gulvet. Et par hundrede valnødder trillede ud og spredte sig ud over hele rummet.
- Se! råbte han jublende. På trods af hans høje alder opførte han sig ofte som en femårig.
- Se, hvad er det for noget rod? Kan du SÅ se at få samlet op!
Han gik hen til hende og tog fat i hendes hår og tvang hende ned på knæ. Uheldigvis landede hendes ene knæ på en af nødderne. Det gjorde meget ondt.
Hun begyndte at samle valnødderne op. Da hun havde fået fat i en håndfuld ville hun rejse sig op og tage bæreposen.
- Hvad er det? Skal du være fræk?
Brutalt trak han hende i håret, så hun blev tvunget til at gå i knæ igen.
- Du skal da vist straffes lidt, hvad? Han løftede hendes kjole op, så hendes balder blev synlige. Hun kunne høre, hvordan han begyndte at ånde lidt tungere ved synet af hendes bagdel.
Og så slog han hende. Hårdt. Med sin flade hånd. Hun skreg kort og hæst. Hendes foragt for ham voksede hver gang han startede dette spil. Hun vidste hvad der nu kom.
Han kærtegnede hendes baller blidt. Nu pillede han også lidt ved hendes stramme bage... Læs hele novellen
