Kuldegysningerne bevægede til fra top til tå, næsten som om, at der var små bølger der bevægede sig på min krop. Jeg mærkede hvordan pirreligheden blev større og større i mig. Jeg følte sig varm. – Er du her alene? Han smilte stille til mig. Jeg nikkede til ham. stille. Jeg mærkede et stik af nervøsitet brede sig i min krop. – Kom. Sagde han, og tog mig i hånden, imens han stille trak mig med sig hen til en bil. Han ville mig intet ondt, det kunne jeg mærke. Måske havde han samme følelse i kroppen som mig lige nu? Den følelse havde jeg aldrig oplevet før. Nogen sinde. Det var som om, at jeg var draget af det forbudte, - at følge med en fremmed.
Jeg så hvordan lyskrydsene fór forbi os i bilen. Det blev mørkere og mørkere. Jeg sad på forsædet ved siden af ham. Jeg kendte ikke engang hans navn, og havde aldrig sagt et ord til ham før, og nu sad jeg her ved siden af ham. Som en vildt fremmed. Hvad mon mine veninder ville tænke, når de fandt ud af det? Jeg kunne også bare holde mund. Dette her var min drøm. Den var allerede startet så dejligt, hvorfor skulle jeg så dele den med andre?
- Nu er vi her. Sagde den fremmede, imens han slukkede bilen. Foran os var der et stort hus. Det mindede mig om et slot. Det havde jeg allerede tænkt, da vi kørte igennem porten. – Vil du med mig ind, eller vil du hjem igen? Han kiggede stille på mig, med sine store brune øjne.... Læs hele novellen
