Efter at være indviet i systemet valgte, han blandt det gejstlige udbud, som mere end forvirrede, en tysk flæskeret på videobånd med "Spritzeri" ad libitum. Han steg op i de hellige haller med filmen i hånden, efter at have erlagt formedelst 60.-, hos ham der bare lignede en der skulle sidde et sådant sted uden at man kunne sige hvorfor. Han noterede filmens nummer ned.
I baren stod der en pige med en åben tynd løsthængende bomuldsvest, hvorunder hendes lækre "nødder" boltrede sig dovent og uvilkårligt.
En sand klagesang lød fra Tv-apparaterne i de andre kabiner.
- Ak, denne verden hinsides, disse fordækte lyster af skjult virkelighed, tænkte han.
- Der er ikke mange her i baren, sagde han små ironisk.
- De sidder alle sammen og ser film, replicerede hun.
- Om han ville have noget med ind og drikke?
- Nej tak, sagde han.
- Det var så den jeg skulle se, sagde han. Hun noterede tillige filmens nummer ned. Nå, så længe man ikke selv blev noteret for sine lyssky lyster, gik den vel nok.
Han blev henvist til en kabine og gik derind.
Det var ikke et øjeblik til at tage fejl af dens indretning og højere formål: "Alene med en pornovideo og sin højre hånd". Der var endvidere telefon i kabinen, men vel næppe for at blive ringet op af Vor Herre. En simpel topersoners lærredssofa og en lampe som kunne lyse rødt hvis man tændte den.
Snart kørte flæskeretten henover skærmen. Han afførte sig sine bukser og underbukser, lagde sig så mageligt som muligt til rette med sin strittende svømmehalsrene drager. Udenfor denne subkultur, skulle man prøve at oprethol... Læs hele novellen
