Hurtigt smed jeg mine badebukser og satte mig på en af rummets to bænke - kigge hurtigt på de modne piger, og lod hvilen falde på mig. De tre dejligheder, der vel alle var først i fyrrene, lå ganske stille og nød den varme luft. Pludselig blev stilheden brudt. En af dem fniste lidt, og kort efter spurgte hun mig, om jeg var patolog. For som de lå der kunne de jo godt ligne tre lig. Men lig var de ikke - de var sprællevende og jeg kastede endnu et blik på de dejlige tøser og beundrede bakkelandskabet. Jeg svarede, at jeg ikke var patolog, men fotograf i min fritid. Kan du så ikke tage et par billeder af os, fortsatte den frimodigste af pigerne. Vi har selv kamera med, fortsatte hun. inden jeg kunne nå at svare var hun ude af rummet, og vendte tilbage med et lille digitalkamera.
Jeg rejste mig og fotograferede de tre lækre piger, der nu begyndte at røre lidt på sig, og fnise som store skoletøser. Jeg tog mod til mig, og sagde på engelsk - tysk har aldrig været mit bedste - om de ikke kunne vise deres bryster lidt frem. Jo sagde hende der hed Ursula - og begyndte at tage lidt på sig selv og nappe forsigtigt i sine efterhånden stive vorter. De andre fulgte trop. Nu var jeg blevet frimodig og spurgte om jeg også skulle tage billeder af deres misser. Nej det er ikke nødvendigt, men d... Læs hele novellen
