De fik med den store pensel

Det vigtigste i tegneundervisningen er at lære menneskekroppens proportioner. Når man behersker det, kan man tegne næsten alt. Så jeg viste hende den lille skulptur, der var en kopi af en gammel græsk statue. Det er slet ikke nødvendigt, sagde Frederikke. Anne har lovet, at hun gerne vil være model. Hvad? Tennis-Anne? Vil hun være model? Spurgte jeg forundret. Ja, ja! Jeg sagde ganske vist ikke, at hun skulle være nøgen, men det kan hun vel regne ud. Sagde Frederikke selvsikkert. Det var jeg nu ikke så sikker på! Men vi kunne jo altid tegne hende med noget stramtsiddende tøj på. Anne er en høj, slank pige med en fortid som elitesvømmer, så hun er mere bredskuldret end jeg! Heldigvis er hun også skide sød, og det kunne blive helt sjovt at tegne hende, regnede jeg med. Og der var heller ingen problemer med en jaloux kæreste, for hun var alene, trods sine 25 år. Hun havde, så vidt jeg vidste, aldrig haft et fast forhold men en masse løse. Jeg fandt snart ud af, at der havde været lige så mange piger imellem, som der havde været fyre. Anne kørte altid Frederikke hjem, når de havde spillet tennis. Frederikke havde bedt hen... Læs hele novellen