Vi samledes som sædvanlig i krypten under Budolfi Kirke for at gå i samlet trop op i koret. Margrethe måtte som sædvanlig finde en kappe til en af pigerne, der konsekvent nægtede at forstå, at tækkelig påklædning ikke betyder, at man skal kunne se det meste af hendes store patter. Da vi kig op i koret fik jeg øje på en af de tre unge fyre jeg kendte fra Hirtshals. Da vi kom ned, så jeg kunne se bænken for den søjle, der dækkede, kunne jeg se, at de sad der alle tre sammen med en lille falsk blondine. Jeg undrede mig over hvad de havde slæbt hende med for. Vi gik op i koret og hver gang vi skulle synge holdt jeg øje med dem. Jeg kunne se, at de sad og holdt øje med mig også og fra vores plads over menigheden var det tydeligt at se, at en af fyrene havde en hånd i skridtet på pigen under jakken, der lå i hendes skød.
Efter gudstjenesten skyndte jeg mig ud til min bil. Bag ved bilen stod de fire unge mennesker og ventede. Deres anfører spurgte om jeg havde glemt, at de havde lovet mig pul til jul. Jeg svarede, at det huskede jeg da ganske udmærket og at jeg havde glædet mig. Jeg spurgte hvad pigen så skulle. Han grinede og sagde, at de ville have en ung og stram fisse i stedet for sådan en gammel fed so, men at hun trængte til noget oplæring. Jeg blev stjernetosset og sagde, at de bare kunne skride, men en af fyrene jog en hånd op i skridtet på mig og hvæsede, at så fik jeg jo ikke nogen pik. Jeg faldt hurtigt til ro og sagde undskyld. Jeg opfordrede dem til, at vi skulle køre hjem til ... Læs hele novellen
