Pludselig dukkede mindelser om en kortere periode af hans fortid op i hans erindring. Hvad var det nu, hun hed? Var det Anja? Veninden hed Vinnie – det var han ret sikker på.
Han forsøgte at genkalde sig perioden og forløbene. Han havde lært Vinnie at kende gennem en skolekammerat, hun senere giftede sig med. De havde altid været gode venner – men kun venner, selv om han på et tidspunkt – uden held – havde forsøgt sig med noget mere, da hun i en periode var ungkarlepige. Hun vendte tilbage til hans skolekammerat og giftede sig med ham. Ægteskaber og nogle erhvervsmæssige forhold medførte, at de mistede kontakten med hinanden.
Hans kontakt med Anja havde været kort – og ret heftig; men særlige omstændigheder havde medført, at deres forhold var gledet ud i sandet.
Han havde det, som de fleste: En ubændig trang til at gribe fat i det forgangne trængte sig på. – Han havde imidlertid lært sig, at dét skal man være forsigtig med. Pigernes navne blev imidlertid ved med at rumstere i hans hoved – og til sidst besluttede han sig for (i det mindste) at finde ud af, hvor i verden de måtte befinde sig.
Internettet var kommet til – og det kunne måske hjælpe ham. Anja’s fornavn var han ikke sikker på – og hendes efternavn kunne han absolut ikke huske. Og så var hun vel blevet gift – og havde måske skiftet efternavn, så .....
Han kunne huske det ene af Vinnie’s efternavne; men det viste sig at være for almindeligt til, at det kunne bruges som søge-kriterium. – Pludselig dukkede hendes ungpige-mellemnavn op i hans erindring – og det gav bonus.
Efter nogen søgning – og masser af kontroller – blev det ham klart, at hun var blevet skilt fra hans skolekammerat – og nok var single, da hun var den eneste registrerede på den adresse, han havde fundet frem til.
Selv om han var gift – i et ægteskab, der altid havde været klinisk renset for jalousi – tænkte han sig grundigt om, før han endelig besluttede sig for at søge kontakt med hende.
Han ringede ... Læs hele novellen
