Længere henne af hotelgangen så hun Miranda komme ud fra et andet værelse. Hun gik hende i møde. Er du færdig spurgte Miranda. Nej, svarede hun, jeg mangler kun at støvsuge inde på nummer 114, men der ligger en gæst og sover derinde, og han er en steg, fnisede hun rødmende til veninden. En steg, Miranda løftede et øjenbryn, fortæl, fortæl. Begge de to mørklødede kvinder fnisede som skolepiger mens hun fortalte om gæstens figur og især om den store moppedreng der hvilede sig på hans lår. Miranda sagde at hun da vist overdrev lidt, men hun sværgede på at det var sandt. Giv mig nøglen så jeg selv ka... Læs hele novellen