Mon ikke vi skal smage på din lasagne og se om du også kan lave mad og ikke kun er optaget af dit speciale. Hun lo og fulgte med, da jeg trak hende op ved håret og gik mod køkkenet. Nu, skal du bare være rigtig sød ved mig og så lover jeg du får en uforglemmelig aften.
Men først skal du sørge for at få dækket et bord og derpå skal du servere maden for mig og det bliver som du er nu, ikke noget med forklæde eller kjole. Hvis du er sød og artig, skal jeg også nok være det ved dig, men er du ulydig og gør du ikke som jeg siger, så må jeg naturligvis straffe dig. Hun smilede bare og gik så i gang med at finde bestik og tallerkner frem, tog lasagnen ud af ovnen og rettede det hele til, men jeg nød at se på hendes unge pige krop og de bløde linier og den fine hud og den lette røde farve der endnu var at ane på hendes balder. Jeg satte mig til bords og hun serverede pænt for mig og derpå for sig selv. Jeg smagte på maden, det var en god lasagne og hun fik ros for sine evner til at lave mad. Hun sad uroligt på sin stol og jeg bad hende sidde stille og spise sin mad. Der gik ikke længe, så sad hun igen og kørte rundt på sin stol, sid stille sagde jeg med fast stemme og så på hende, hun så ned i bordet og sagde intet. Der gik kun et par sekunder, så begyndte hun igen at bevæge sig rundt på stolen. Det var nok, jeg rejste mig og sagde hun skulle opføre sig ordentligt. Hun sad lidt og kørte rundt og jeg tog fat i hendes hår og trak hoved tilbage.
Så ned på hende og lurede et lille smil. Så fik jeg pludselig en god ide. Jeg må vist helle lære dig at sidde helt still... Læs hele novellen
