”Er du nu også sikker på, at jeg ikke kan overtale dig til at spise middag med mig?” spurgte han, som så ofte før. Han var en ualmindelig flot fyr og meget interessant, men der var noget ved ham som gjorde, at jeg ikke ville være alene med ham. Han havde nu i tre uger hver dag stået ved busstoppestedet og ventet på mig, for at spørge om det samme. Men jeg havde hele tiden takket pænt for tilbuddet, men sagt at jeg ikke havde lyst. Det var ikke fordi jeg ikke havde lyst til ham, for han tændte mig, men hans lystne udtryk, fik mig til at holde mig væk fra hans tilbud.
Jeg kunne godt lide opmærksomheden og følte mig smigret af hans så åbenlyse interesse. Men jeg må indrømme, at jeg glædede mig til ferien, så jeg slap for ham de tre uger.
Da jeg kom ind på kontoret den dag, lå der en buket røde roser med et lille kort ved.
Jeg vil have dig.
Din beundrer.
Det gjorde mig først sur, hvilken frækhed. Men senere blev jeg alligevel en smule nervøs. Jeg kendte ikke manden og jeg vidste ikke, hvor langt han ville gå. Man hørte jo ret tit i tv om en eller anden sindssyg person. Hvordan kunne han vide, hvad jeg hed og hvor jeg arbejdede? Havde han måske fulgt efter mig, uden at jeg vidste af det? Vidste han hvor jeg boede? Tankerne kørte rundt i hovedet på mig og jeg blev mere og mere nervøs.
To dage endnu, tænkte jeg, så er det ferie og så tager jeg et sted hen, hvor jeg kan være alene og slappe af. Jeg kunne næsten ikke vente. Jeg gik i gang med dagens arbejde, men kunne ikke helt glemme ham. Jeg var chokeret over at selv om jeg var bange, så ophidsede det mig.
Da jeg i pausen gik ned til caféen på hjørnet, sad han der og smilede frækt. Jeg vente om og gik tilbage til kontoret. Jeg gik til chefen og bad om at få fri resten af dage og starte min ferie allerede idag. Det blev straks bevilliget og jeg tog hjem. Jeg tog en taxa i stedet for bussen.
Da jeg kom hjem, begyndte jeg at pakke noget tøj, men hvor ville jeg tage hen? Jeg ringede til ... Læs hele novellen
