Marcus var en køn ung dreng. Han var enhver teenagepiges drøm, med sit halvlange kastaniebrune hår, drilagtige, drengede smil og hans fine, veldefinerede ansigtstræk. Men i modsætning til sine kammerater havde Marcus ingen kæreste. Han var stigende frustreret over at være 17 år og jomfru og han havde faktisk kun kysset en pige en enkelt gang, og det havde absolut ikke været nogen succes, til trods for at pigen var kendt som gymnasiets hotteste babe og havde været helt oppe at køre over hans naturtalent. Sagen var at Marcus var bøsse. Det havde han vidst i flere år efterhånden, men han havde ikke fortalt det til nogen, for i den stærkt konservative landsby han boede i, langt fra storbyernes trivende bøssemiljøer, var homoseksualitet ikke just velset og han havde ikke mødt en eneste mand i området der virkede så meget som en anelse biseksuel. So what would be the point?
Men så, en helt almindelig, kedelig torsdag eftermiddag, hvor Marcus sad og forsøgte at samle tankerne om lektierne til dagen efter, bemærkede han en flyttebil ved nabohuset der havde været til salg et stykke tid. Et par flyttemænd sled med at få en samling lækre designermøbler ind i huset, mens en mand, tydeligvis den nye ejer, instruerede dem med et væld af flyvende, blød gestikulering. Og hvilken mand! Han så ud til at være sidst i trediverne, med grå stænk i det mørke, velplejede hår, et markant, ultra maskulint ansigt der udstrålede intelligens og selvsikkerhed og et ulasteligt, velsiddende, gråt jakkesæt, der kun diskret hintede at der befandt sig en smidig, veltrænet krop indenunder. Man skulle tro han var trådt direkte ud af en Hugo Boss reklame.
Han virkede afslappet, grinede muntert og nikkede høfligt, med et glimt i øjet, til Fru Hansen der kom gående forb... Læs hele novellen
