Denne trussel havde den ønskede virkning. Han stivnede fuldstændigt og jeg kunne sætte et par hånd-jern om hans håndled. Stadig med hånden for munden, holdt jeg ham tæt ind til mig, så han ikke kunne dreje hovedet og se mig. Jeg nød hvert eneste sekund, for jeg kunne mærke han ikke havde genkendt mig. Jeg kom en sort sæk ned over hans hoved. Jeg ved han hader at have noget for mund og næse og kunne høre hans ophidsede vejrtrækning der var dæmpet af stofsækken. Hans forsøg på at skrige blev stoppet af en knebel, der blev presset ind i munden på ham og spændt fast. Nu kunne han hverken se eller sige noget.
Med et fast greb om halsen førte jeg ham ind i stuen, hvor jeg satte ham på en stol. Et par fodkæder blev sat om hans ankler så at kæden gik bag om en tværstang på stolen, så han ikke kunne rejse sig.
Jeg åbnede tasken som jeg havde stillet midt på gulvet og tog et par lædermanchetter frem. Dem satte jeg stramt om hans håndled, lige under håndjernene. I loftet sad en stor krog til en gammeldags lysekrone, som jeg satte en ... Læs hele novellen
Det hele er gået flere gange på mig mens jeg læste hvordan du snød din ven, håber både du og han fik noget ud af det påfund som godt nok er grumt og ret barsk læsning. Men tillykke det var super - lad os endelig få flere fortællinger fra jeres hårde liv!
Anonym | 4/24/2024 - 18:14