Da der igen kom brev fra Latinamerika, vakte det kun frustrationer i den Larsenske familie. Det var efterhånden 13 år siden deres ældste datter Hanne var rejst ud for at se denne verdensdel, og var blevet derude sammen med Ruben, en mand som var meget dominerende, og charmerende. Hr. Larsen brød sig bestemt ikke om fyren. De havde desuden efterladt sig en datter, der om en uge fyldte 15. Hanne var også rejst fra et par tvillingesøstre, der for 2 måneder siden var fyldt 18 år, og altså myndige nu.
Det var denne kombination der havde fået Ruben til at reagere, han havde dikteret et brev, som Hanne skulle skrive, og hvor hun inviterede de tre piger til at komme ned for at besøge sig. Der stod også i brevet at de ikke skulle tage for meget bagage med, og at piger og kvinder kun gik i kjoler eller nederdele, og at disse aldrig gik under knæet. Bukser måtte de endelig ikke tage med. De tre billetter var en flot gestus, syntes moderen. Eva var spændt på hvordan det var at møde sin mor, som hun overhovedet ikke kunne huske, medens Rie og Ruth svagt huskede deres flotte storesøster, men de havde også været 5 år da hun rejste.
Det havde været en ufattelig lang flyvetur, og de tre piger var tratte og klatøjede. De var nu i en lille lufthavn i det nordlige Paraguay oppe mod grænsen til Bolivia, her ventede de sammen med 9 mænd og 2 kvinde på det fly der skulle flyve dem det sidste stykke. Endelig blev de kaldt ud, men allerede på... Læs hele novellen
