Jeg var en af gymnasiets yngste lærere og derfor var det min første klasse, jeg havde haft til eksamen. Generelt var det gået dem alle ganske godt. 5 af mine i alt 26 elever havde endda fået et 12-tal og langt de fleste af mine elever havde efter eksamen takket mig for nogle gode år som deres lærer.
Kun 2 af eleverne havde efter eksamen været decideret utilfredse, Burin og David. Selvom jeg i bund og grund havde sympati for dem - måske til dels også på grund af deres udseende, som var meget voksent med en hård attitude, det som mange af eleverne nok ville betegne som "bad ass" - havde jeg set mig nødsaget til at give dem begge 00 i årskarakterer, da de aldrig deltog aktivt i timerne og lokkede hinanden til at lave alt andet end undervisningsrelaterede ting i og uden for skoletiden. Til sommerens engelsk-eksamen gik det ikke meget bedre for dem. Burin fik med nød og næppe en bestået karakter, 02, mens David endnu engang modtog et 00. Efter uddelingen af 00'et til David, fik jeg retur et blik, der, hvis øjne kunne dræbe, havde sendt mig direkte til kirkegården.
Men alt dette var fortid nu og jeg gik nu hjemme i mit nybyggede hus lidt udenfor byen og nød ferien i selskab med et glas vin og en god film.
Halvvejs inde i filmen ringer det pludselig på døren. Jeg sætter filmen på pause og går ud for at åbne. Jeg når knapt nok at trykke håndtaget ned, før den bliver presset op med stor kraft, så jeg bliver slået omkuld og nu ligger på gulvet i entreen. I min ret forvirrede tilstand fornemmer jeg mindst 2 mænd storme indenfor og mærker hurtigt nogle hænder tvinge mine arme om på ryggen, hvorefter jeg blot hører klikket fra håndjernene, der låses om mine håndled.
Jeg må være besvimet et kort øjeb... Læs hele novellen
