Prøveløsladelse

Men ham her var påfaldende tålmodig. Intet pres for at mødes.

Han var ellers både interessant - og typen på bare at gøre det. Bad boy, frygteligt upoleret sprog (men veltalende på sin egen måde). På en måde ikke rigtig min type, tatoveringer rager mig egentlig, attitude og store armbevægelser som bare dækker over et skrøbeligt indre - kedeligt, ikke overbevisende.

Men selvom han havde den der bad boy attitude, så var det også noget som signalerede, at han hvilede i sig selv. Hvilket er ... frækt.

Han var selvtilstrækkelig på den helt rigtige måde. Beskidt i munden på den helt rigtige måde. Det morede ham at tale ned til mig - han nød det, det tændte ham, og det tændte ham mere, at jeg bare ville have mere.

Årsagen til, at han ikke havde travlt med at mødes, var indlysende - han sad inde i 9 mdr for narkohandel.

Det var relativt tidligt i mine mere målrettede forsøg på at finde en fast Herre. Og han var helt sikkert ikke den rette. For alle hans kvaliteter manglede han 'format' - jeg var tiltrukket, men havde ikke for alvor respekt.

På den anden side stod det også i stadig højere grad klart, at når han slap fri, ville jeg være hans velkomst komite, og den ene dag kunne han bruge mig som han ville.

Og det var sådan det blev. Der var diverse formalia han skulle tage sig af - men på det aftalte tidspunkt stod jeg på Skelbækgade, i t-shirt og shorts og intet andet. I den ene lomme havde jeg et halsbånd, i den anden en plug. Luder.

Frygteligt nervøs selvfølgelig - måske mest for, at jeg stod der og så ud som jeg gjorde, og han så ikke dukkede op. Men næstmest for at han gjorde.

Hvilket han gjorde. Næsten præcis til aftalt tid stoppede hans 5-klasse bmw. Vi havde en klar aftale: Jeg måtte ikke være nervøs for, hvad an... Læs hele novellen