- Du vil ikke komme og påstå at han er fra Sjælland, sagde veninden og lignede en der havde fundet de vise sten.
- Jo, sagde Hans, Jeg er født og opvokset i Kalundborg, men døbt i Gerlev Kirke,
- Men velkommen til fastlandet, spøgte veninden og Tove.
Da de så havde fået grinet af, gik Hans ind for at høre videre på den CD han havde sat på, det var Barbara Straisands “Woman in love”, rigtig kærlighedskrammermusik, og han svævede af sted på hans lille sky, og tænkte på hvor fantastisk denne weekend skulle blive, nu hvor han var sammen med Peter, og de skulle elske til den lyse morgen, men nu måtte han hellere slå koldt vand i blodet, for han skulle jo ikke brænde fingrene engang til, og det ville jo være synd at smide guld på gaden, nu hvor han havde fundet det.
Peter kom tilbage fra køkkenet, hvor han havde udført noget som han hadede meget, nemlig det at vaske op, og han satte sig i stolen, hældte mere vin op, pludselig var den anden flaske også tom, så han trak flaske nummer tre op, men i denne varme, fordampede det meget hurtigt, så de blev ikke fulde, Hans rakte ud efter Peters hånd, så blev gengæld med et ordentligt klem, da de havde siddet et ganske øjeblik, rejste Peter sig op og slukkede for CD-spilleren, for at tænde for fjernsynet, det var en af de laster som han havde, ud over at ryge en masse smøger, men hvad gør det når man ser fortrinlig ud, så pyt med at han ryger, bare det ikke går ud over Hans, så var det godt nok.
Pludselig kom der en reklame for nogle søndagsfilm på TV3 og Peter greb efter Hans´s hånd og gav den et ordentlig klem, da filmen “Philladelfia” kom hen over skærmen, den handlede om en AIDS ramt advokat som bliver fyret på grund af sin sygdom, men vinder til sidst en retssag mod firmaet som havde fyret ham, man kan jo som sagt ikke gøre for at man tilhører en minoritet, og så går hen og får en af de sygdomme som følger med i kølvandet, men det skal ikke gå ud over en arbejdsevne fordi man er syg... Læs hele novellen
