Vi havde aftalt at mødes lidt uden for byen på parkeringspladsen ved skovstien. Det var meningen, at vi skulle have fulgt stien ind i skoven. Når så mørket havde sænket sig, skulle vi være nået frem til en lille eng, der lå godt beskyttet af omkringliggende træer. Men sådan kom det ikke helt til at gå.
Jeg havde været nødt til at blive længe på skolen den dag. Det betød, at jeg først var kommet af sted fra studiet kl. 19.00. Jeg kunne godt se, at mørket allerede var begyndt at falde på. Da jeg nåede frem til parkeringspladsen var det helt mørkt. Der var kun én anden bil på pladsen, og den kunne jeg genkende fra den beskrivelse, du havde givet mig over e-mail. Jeg kunne også skimte silhuetten af et kvindeligt ansigt, da jeg kørte bilen op ved siden af. Jeg stod ud af bilen, med et tæppe under armen.
Du havde vinduet rullet ned. Jeg stillede mig hen ved det. Mens jeg lagde det sammenfoldede tæppe på kølerhjælmen, kiggede jeg på dit ansigt. Du smilede frækt. Med en lille snært af kostbarhed i stemmen sagde du ”Hvad vil du?”. ”Ja hvis du er Susanne, så ved jeg vist godt hvad jeg vil”, svarede jeg, mens jeg satte mig ind på bagsædet. Derfra kunne jeg nå det håndtag, som kunne få dit sæde til at ligge ned. Jeg tog fat om håndtaget og lænede dig stille tilbage, så du nu lå næsten helt vandret på førersædet. Det andet forsæde kørte jeg helt frem.
Du var ikke helt tryg ved situationen. En mand du ikke kender og en offentlig parkeringsplads, hvor vi når som helst kunne blive opdaget. Den utrygge situation gav dig dog også en dejlig kildende fornemmelse i kroppen.
Jeg begyndte at kærtegne dig ved at stryge mine hænder op og ned langs... Læs hele novellen
