Men jeg stod alligevel klar, da Evigglad kom med deres kørende bibelskolebus til vores Børnefestival. Jeg havde aftalt med Bjarne, at jeg skulle vise rodekassen frem og se om jeg kunne komme i kontakt med nogle af de børn og unge, der ikke kom til vores sædvanlige arrangementer.
Ungerne var meget mere interesseret i hoppeborgen med Noa's ark, så jeg gik rundt og småkedede mig. Der kom et par af de unge fyre, jeg tidligere havde haft mange sjove oplevelser med. De spurgte, om jeg havde adgang til stikkontakten, så jeg kunne tænde hoppeborgen i aften. Jeg svarede, at det havde jeg, men jeg kunne ikke rigtigt forstå, hvad de ville i hoppeborgen. De grinede og sagde, at de ville hoppe.
Jeg lovede at komme over på Peder Most, når vi var færdige med dagens program. Heldigvis kom der et par unger, der godt ville være med til at spille lidt. Men hold da op, hvor jeg længtes hjem til Aalborg. Ungerne i Hirtshals er efterhånden så degenererede, at de ikke forstår selv de mest simple ting.
Det blev aften og jeg gik over i Hjørringgade. Peder Most så død ud, men da jeg kom ind, var der til min store overraskelse masser af mennesker. Jeg fandt bordet, hvor mine unge venner sad. De bad mig sætte mig. Der var otte eller ni halvvoksne drenge og to piger. Jeg spurgte, om de var gamle nok til, at gå på værtshus. De grinede og en af dem sagde, at det kunne jeg da se.
De fik mig overtalt til at give en omgang. Jeg blev præsenteret som kirkedåsen. Jeg protesterede, men jeg måtte jo indrømme, at jeg var ansat i kirken og at jeg var en dåse. Jeg fortalte dem, at det var et nedsættende udtryk, som jeg ikke brød mig om. De grinede og fortalte om blikdåsen, færgedåsen o... Læs hele novellen
