Du ankommer i en lille nederdel, og en matchende top til, et par yndige små sko og et glad smil på læben. Hvor ser du dog bare dejlig ud, det gipper lidt i mig. Du kommer hen og griner lidt af mig, fordi jeg står uden at sige noget, står bare og måber. Jeg får mig taget sammen, og siger hej, giver dig et kram, og holder dig helt ind til mig. Har taget min dyreste parfume på i anledningen. Du ser fin ud, og mærkes rigtig trygt og dejligt at holde om. Klemmer dig lidt mere, måske lidt for hårdt, du ser lidt overrasket ud, og jeg slipper hurtigt, og rødmer. Ryster lidt af nerverne af mig, og fortæller dig, at jeg har planlagt en helt masse, og jeg synes, at vi skal se at komme af sted, hvis vi skal nå det hele.
Jeg tager forsigtigt din hånd, og begynder at gå. Vi kommer ud i udkanten af byen, og følger en lille sti ud til busstoppet. Derfra tager vi 1'eren ind til Århus hovedbanegård, jeg holder din hånd under hele turen, forsigtigt, og uden at vise for meget. Småsnakker lidt derud, vi skifter fra den ene bus til den anden, der fører os til Mariendal strand og skov. I bussen kan du se hvordan miljøet og landskabet stille glider fra den indre by, ud gennem forstanderne, ud til det mere øde og endelig ud i skoven. Jeg får trykket stop, og vi går begge ud. Se!, siger jeg. Der kønt over det hele, på den venstre side står der flotte store kronede træer, der er nyudsprunget grønne blade, der dufter godt af nyslået græs fra parkens græs lige over vejen, og af hav på den højre side.
Jeg står lidt og kigger beundrende på dig, fortæller dig, at min tanke var, at vi kunne gå nede ved vandet nu, imens solen står pænt fremme, og der rigtig kønt. Og så gå tilbage igen igennem skoven. Om en time er solens stråler ikke så farlige mere, og børnefamilierne begynder at komme hjem og komme herud og overtage det meste af området, så det ik... Læs hele novellen
