-Det gjorde mig ikke noget. Det var hyggeligt at stå i butikken, og snakke med en masse campister. Industri-ferien var netop begyndt, og det begyndte at vrimle med både store og små børn, med deres forældre. Det gik virkelig fremad, og alle pladser var næsten besatte. Jeg fik min egen lille campingvogn jeg kunne sove i. Der var et lille køkken, og en nogenlunde seng. Jeg havde stilt lys rundt om kring, til om aftnen. Det var altid så hyggeligt at drikke the, lytte til dorrs og bagefter kæle for mig selv, med den søde duft fra mine stearinlys.
Da jeg havde været der en uge, kom en familie, med stor campingvogn, som blev mine naboer.
Jeg hilste venligt på dem, da jeg så dem i min pause, på vej hen for at hente mine smøger i vognen. Et par lidt oppe i alderen, men 2 drenge (tvillinger) på ca. 8 år. De hujede rundt i mens forældrene baksede med forteltet. (Det var åbenbart første gang de havde rørt sådan et.)
Jeg smilede til dem, og spurgte om de skulle ha hjælp?? "Jah, vores datter i bilen er ikke til megen hjælp. Teenagere." sagde han, og gav et nik med hovedet imod bilen. "Er det første gang i prøver det her??" spurgte jeg venligt. "Jeps. Vi ville gerne ha lidt mere kvalitetstid med vores unger." smilede manden.
"Skal jeg tale med deres datter??" spurgte jeg med medlidenhed. Hun måtte være en værre en.
Jeg åbnede bildøren, og pigen fik et chok.
Jeg stak hende hånden og sagde mit navn. "Jeg hedder Jennie, og skal være din nabo." hun så lidt kejtet på mig, men på en sød måde. "Hvor kedeligt er der så her??" spurgte hun lidt ondt. "Well, mangler du sjov? Så skal jeg nok få dig på andre tanker, hvis du synes det sted her er et hul. Jeg banker på jeres telt i aften kl.19.. Du skal bare være klar. -Hjælp lige dine forældre. -Så er du en skat" sagde... Læs hele novellen
