De her nat ture er så krævende. Kroppens interne ur har altså svært ved at vende sig til en flyvetur om dagen mellem København og New York, én dags fri og så retur om natten fra New York til København. Nu hvor klokken er 23.30 skal flyet boardes - og det ser ud som om det bliver en rolig tur. Der er kun ¼ fyldt i flyet.
Lige i sidste øjeblik kom der en kvindelig passager drønende ind. Jeg så på hende og syntes jeg kendte hende. Nåh, det må altså vente. Flyet taxier ud og vi er klar til take off. Mens jeg sidder på min plads spekulerede jeg over hvem den kvindelige passager mon var. Jeg gennemgik i tankerne beboerne i nabolaget, gamle skolekammerater og de "kendte" fra fjernsynet, men lige meget hjælper det. Jeg kan ikke komme i tanke om hvorfra jeg kendte hende fra.
Under turen blev jeg ved at spekulere, og til sidst overvandt nysgerrigheden altså. Jeg nærmede mig derfor og fortalte hende om mit problem. Hun så på mig og udbrød så - Hold da helt op, du er jo Vivi er du ikke? Jo, sagde jeg, men hvem er du. Jeg forstår godt du har svært ved at kende mig, for sidst vi så hinanden var vi 11 år og gik til ridning sammen i Stenløse. Dorte, udbrød jeg - nu er jeg med. Ja vi flyttede jo fra byen dengang, så der er vel ikke noget at sige til, at jeg havde svært ved at placere dig. Nej hvor er det altså sjovt siger Dorte, skulle vi ikke mødes når vi er ankommet til København. Den er fin med mig siger jeg, hvorefter vi udvekslede numre og adresser.
To dage senere stod jeg ved Dortes bopæl og glædede mig til at høre lidt om hvordan og hvorledes, men jeg havde ingen ide om hvad der egentlig skulle komme til at ske. Jeg ringede på døren og Dorte åbnede kun iført BH og trusser. Du må undskylde sagde hun, jeg er lidt sent på den. Det drillede lidt på arbejdet så jeg ... Læs hele novellen
