Nora vidste, at det var nu eller aldrig, hun spurgte blidt om håndværkerlærlingen om han ikke ville være så venlig at eskoterer hende ud i køkkenet hvor der var et rør som var i stykker. Den unge mand besvarede hendes yderst mærkværdige spørgsmål med, at han deværre "kun" var tømrer. Nora blev endnu engang meget nervøs og vidste ikke hvad hun skulle gøre, hun begyndte at trippe og kom til at besvime. Håndværkerlærlingen blev helt febrilsk, han vidste ikke hvad han skulle gøre i første omgang, men blev så enig med sig selv om, at det nok var meget klogt lige at samle hende op og evt. smide hende i det nærmest møbel. Da Nora kom til sig selv, så hun håndværkerlærlingen stå med en telefon. Hun skreg: "Nej" så højt at hun selv blev forskrækket og faldt ned fra møblet. Håndværkerlærlingen lagde på og nærmest spra... Læs hele novellen