Hun læner sig indover mig og serverer for min kammerat, mens hun lige får et par gloser fra ham. Jeg siger til ham, du skal opføre dig ordentligt, og lade den søde pige passe sit arbejde. Han griner af mig og siger “du tager aldrig den chefhat af”. Jeg smiler til stewardessen og beder om forladelse. Hun blinker til mig, læner sig ned, og hvisker mig i øret “der er altid nogen søde og venlige mennesker, og nogen som burde sove”. Jeg smiler af hendes bemærkning, og min kammerat vil vide, hvad hun sagde. Jeg svarer ham “Hun sagde blot, du er en flot ung mand, men desværre ikke hendes type”. Han accepterer. Vi spiser aftensmaden, omend den bestemt ikke er ernærende på nogen som helst måde, så glider den da ned alligevel. Servicet bliver hentet, og stewardessen blinker til mig, da hun tager mit plastikservice med sig. Jeg siger “tak for ulejligheden”.
Jeg har aldrig været særlig dygtig til at sove i en flyver. Flere ser film, andre hører musik, nogen sover, og jeg er vidt mest rastløs. Min makker er faldet til ro og snorker lettere højt.
Jeg knapper mit flybælte op, rejser mig, strejker mig, og går ligeså stille ned mod toiletterne. Jeg ved nemlig netop dette flyselskab plejer at have fri forplejning i den ende af flyet, så mon ikke, jeg kan finde en kop kaffe.
Bliver færdig på WC, og er ved at vaske hænder, da der kommer turbolens og alle skal indtage deres pladser. Jeg går selvfølgelig tilbage til min plads og spænder mit flybælte. Da turbolensen er overstået efter ca 20 minutter, rejser jeg mig igen, og går ned ... Læs hele novellen
