Kælderen hvor bødlen havde til huse var mørk og fyldt med en lummer varme. Stearinlysende og faklerne sendte deres flakkende skær, over heksens krop. Hun skælvede, men det var svært at vide om det var af frygt eller andet. Hendes øjne var skjult bag et sort klæde, og kunne ikke afsløre hendes tanker.
Bødlen førte hende over til at stor sort kors ved den ene væg. Fastgjorde hendes krop med læderremme. Således fikseret stod hun, da han stillede hende de spørgsmål, han havde fået overdraget at lade hende svare på. Var hun en heks? Havde hun forgivet præsten køer? Havde hun gjort således at præsten brækkede armen ved at sende ham onde øjne? Havde hun bolet med djævlen?
Hesten ville ikke svare, og bødlen tog den tunge nihalede pisk ned fra væggen. Prøvende lod han den suse i luften, og det gav at sæt i heksen, da han lod den glide ned ad hendes ryg.
Med et elegant sving lod han den ramme hendes ryg, men det forventede skrig udeblev. Hårdere lod han den ramme anden gang, men også denne gang udeblev skriget. Tredje gang slog han igennem af alt kraft og denne gang kom den ønskede reaktion. Skriget lød gennem kælderen, men det var ikke den samme slags skrig som han var vant til at høre. Dette skrig var ikke fyldt med smerte, angst og sorg. Men derimod med stolthed og glæde, dog kunne han også høre smerten i skriget. Igen og igen lod han piske ramme heksens ryg, og igen og igen lød skriget. Dog blev det lavere og lavere for hver gang. Bødlen stillede igen heksen spørgsmålene, men stadig nægtede hun at svare bekræftende.
Heksen blev løsnet og ført over til pinebænken. Denne bænk som havde frembragt de fleste tilståelser. Bænken var at hårdt træ og beklædt med læder. Bøjler til benene, samt kæder til at fastgøre heksen i den stilling man måtte ønske.
Heksen blev lejret på ryggen, med benene i bøjl... Læs hele novellen
