Det eneste gode ved Holland var deres ”Coffee Shops”, hver dag når vi lagde til, traskede jeg, sammen med et par forskellige klassekammerater på jagt efter en lovlig joint. Dagen i dag var ingen undtagelse, vi var 4 der nu sad og fnisede ved et seksmandsbord, da vores to lærere kom ind. Fniseriet stoppede, men dansklæren Jens, og historielæren Susanne, smilede bare, og spurgte om de ikke måtte give den næste! 15 minutter senere fniser jeg uhæmmet; - ”Jeg kan ikke mærke mine tæer!!” Og fordi kontrollen er væk, og turen bare går mig på, går der ikke lang tid før min lattertårer bliver afløst af rigtige tårer.
De andre vælger at fortrække, var jeg måske ikke underlig nok i forvejen, men nu tuder jeg også i fuld offentlighed! Til sidst sidder jeg imellem Susanne og Jens og hulker, mens jeg pludselig øser ud af alle mine frustrationer og problemer. Heldigvis er det da skolens mest forstående og empatiske lærere vi har med, for de sidder bare og lytter, og kommer med trøstende lyde og bemærkninger. Susanne lægger armen om mig, giver mig et klem og et kys på kinden. Jeg giver hende et kram tilbage, og føler det hele er lidt akavet. Hun er trods alt min lærer. Vi smiler, og hun kysser mig. WOW!!
Aldrig har jeg prøvet noget lignende, jeg har ikke lyst til at slippe hende igen, men synes på den anden side også at det er vildt underligt. Lige da jeg skal til at trække mig væk, mærker jeg et par hænder på mine bryster. Jeg drejer hovedet, og Jens smiler til mig, og kysser mig på halsen. Jeg læner mig tilbage mod ham og nyder at være midtpunkt. Begge lærere kysser og kæler for min krop, mens jeg bare bliver mere og mere ophidset. Susannes hånd fin... Læs hele novellen
