En sådan dag oplevede jeg for nogen tid siden i Bergen lufthavn. Jeg skulle med et sent eftermiddagsfly fra Bergen hjem til Kastrup, men al trafik i luftrummet over Bergen var stoppet som følge af tåge. Min maskine havde desuden tekniske problemer, så jeg sad bare og ventede i afgangshallens overfyldte restaurent, nydende en kop kaffe i selskab med mange andre mennesker.
Pludselig stod en velklædt ca. 30 årig herre ved mit bord. ``Hei, får jeg slå meg ned´´, sagde han med et ærtende blik. Det sagde jeg, at han var velkommen til, og da han satte sig præsenterede han sig som Rolf Pettersen. Vi faldt i snak, og han fortalte, at han var på vej til Færøerne, men at der var tåge på flypladsen i Vagar. Vi var hurtige enige om det forbistrede ved bare at skulle vente, uden at vide besked om, hvornår vi kunne komme videre. Da vi havde siddet lidt, kom der besked om, at vi skulle henvende os ved informationen. Det viste sig, at de fleste af os, deriblandt også jeg, ville blive indlogeret på et hotel, indtil der var en flyafgang. Rolf skulle bo på samme hotel som jeg, og da vi stod i receptionen, sagde Rolf til mig: ``Hvis du ikke har andet selskab på reisen, så kunne vi jo tage os en drink eller et glas vin sammen. Skal vi ta oss en utepils på Bryggen´´?
Så vi gik ned til havnen i Bergen og satte os på en fortovsrestaurant, for at få en fadøl sammen, men vejret var ved at blive koldt, så vi blev hurtig enige om, at trække hjem til hotellet. ``Skal vi fortsætte med litt vin hos meg da, eller vi får ta en liten drink fra minibaren på rummet mit´´, spurgte han.
Det blev vi enige om, og vi besluttede os til at få et eller andet at drikke på hans værelse, inden vi nåede frem til det tidspunkt, hvor det var tid for middag. Da vi skulle op med elevatoren på hotellet, var den fyldt helt op, så vi var klemt godt sammen. Intimiteten melle Rolf og jeg steg derfor, da vi stod i el... Læs hele novellen
