Per råbte inde fra stuen: ”Ja kom indenfor Lasse, vi har sådan glædet os til den nye revy og Sofie klarer det så godt for tiden.” Lasse vidste at der ikke ville gå mange minutter før forældrene var ude af døren og han var ladt alene med deres drømmende datter. Per sagde: ”Husk nu at hun skal have sin medicinpille, vi har lige skiftet hende så det behøver du ikke og tænke på.” Susanne bød ind: ”Ja, og så blinkede hun rigtig meget til os i går, vi tror hun glædede sig til at du skulle komme.” Lasse tænkte til sig selv: ”Jaja, den er god med jer, den grøntsag tænker da højst på næste måltid.” Efter et par minutters frem og tilbage om Sofies nyeste imaginære fremgang sagde de to forældre ivrigt farvel til Lasse.
Lasse spankulerede ind i stuen hvor Sofie som sædvanligt var placeret i kørestolen foran tv’et. Han gik hen og kiggede hende ind i øjnene, der var som sædvanligt ingen respons: ”Ligesom jeg mistænkte, du har jo ingen brikker at flytte med, din hjerne er på ferie.” Sofies venstre arm lå underligt henover hendes skød så Lasse flyttede den ud på armlænet, hendes hud var blød og varm, det var synd tænkte han at ingen ville få glæde af hendes smukke krop. Den ville langsomt sygne hen i den nærmest komatose tilstand.
Lasse gik ud i køkkenet og hentede lidt chips, så satte han sig ind i sofaen ved siden af Sofies kørestol og tændte fjernsynet. De viste Braindead: ”Haha, en klassiker var Sofie! Den vil du kunne lide! Der er nok lidt mere spræl i de hjernedøde i den film end du er vant til!” Han lagde sig til rette i sofaen og åbnede chipsposen. Filmen var uhyggelig, han fik chok flere gange før hans træthed overmandede ham, det var egentlig menin... Læs hele novellen
