halslyde i takt med hendes hurtige vejtrækning samtidig med at hendes krop i
bølger skød sig bagud mod Arnes underliv.
Han havde et godt tag i hendes hofter og under udstødelse af en række lange dybe
brøl mens han i hårde dybe stød pumpede sin sæd ind i hende.
De to glinsende kroppe skød sig mod hinanden i store krampagtige bølger i flere
minutter inden de gradvist slappede af og blev stille - helt stille.
Arne halvt stod og halvt lå ind over hende, og hun nærmest hang slapt henover
bordet stadig med Arnes lem inde i sig, og med safterne sivende ned ad låret.
Øjnen kunne jeg naturligvis ikke se, men hun havde det mest afslappede og salige
udtryk i ansigtet.
Poul Erik greb et kamera og tog et billede.
Blitzens lynglimt fik dem til at åbne øjnene. Jeg gik hen foran Vita, tog hendes
ansigt i mine hænder og kyssede hende på munden.
“dig kender jeg” sagde hun med et sødt smil.
Arne rejste sig langsomt. Han stod lidt og kiggede på Vita, kyssede hende på den
en balle og gav hende et klap på den anden.
Jeg låste håndjerne op og løslod hened, og hun nærmest gled ned fra bordet og lå
på knæ med panden støttende på bordkanten.
Jeg gik om til hende og holdt om hende, og vi kyssede hinanden dybt og længe.
Hvor jeg dog elskede den pige, som hun sad der. Hendes åndedræt var stadig
tungt, og hun var tydeligvis mat i lemmerne, men havde et tilfreds og meget
sensuelt udtryk i ansigtet - selv om øjnene stadig var dækket af tørklædet.
“Hvor VAR det dejligt” hviskede hun til mig. “nu skal jeg lige have vejret, så er
det din tur” fortsatte hun og trak sig ind til mig.
Min skjorte var gledet op bagi og hendes hænder fandt straks åbningen og søgte
ind på min hud. Hun kærtegnede mig op ad ryggen mens hun trykkede sit ansigt
mod min mave.
Jeg havde svært ved at hold balancen og forsøgte at få sat et knæ til jorden, men
gled ned og lagde mig på ryggen med Vita ovenpå.
Hun begyndte at knappe min... Læs hele novellen