Jeg kom hjem til Hjørring tidligt juleaftens dag. Som yngste pige og som den eneste uden fast kæreste, var jeg åbenbart dømt til evig fortabelse og til at spille velvillig hjælper for min mor. Jeg forsøgte som sædvanlig at skælde min mor ud over kønsrollerne i deres forhold. Jeg fattede ikke, at to gamle hippier var faldet ind i et kernefamiliemønster med kvinden som husslave. Min mor lyttede tålmodigt og da jeg havde skældt ud længe, begyndte hun at tale om årsagen til, at jeg var så trist.
Hun spurgte, om jeg havde overvejet at gå til en psykolog. Jeg fortalte hende, at det var det mest idiotiske jeg nogensinde havde hørt. Jeg havde ikke råd til nogen psykolog og jeg fejlede ikke noget. Jeg skældte hende godt og grundigt ud igen. Min far kom ud i køkkenet og forsøgte at mægle. Det skulle han ikke have gjort. Jeg fortalte ham, at han var et fjols og at han ikke fattede noget. Det fik ham til at fortrække ned i kælderen.
Da vi havde spist frokost, var jeg så sur, at jeg gik ind på mit værelse og lagde mig. Jeg ville se, om jeg kunne sove et par timer, før min søster kom med sin lille skrigeunge. Jeg checkede min iPhone for sms'er og mails. Der var en sms fra min ekskæreste med et link til YouTube. Overbevist om, at det var en sviner, klikkede jeg på linket. Det viste sig at være Bruno Mars med I Love You Just The Way You Are. Jeg blev lidt ked af det og tænkte, at han måske ikke var så slem, som jeg gik og tænkte. Jeg sendte ham en sms med, at det var lige det, jeg trængte til. Jeg skrev, at vi godt kunne være sammen i juledagene. Han svarede, at han ... Læs hele novellen
