Cellen ved siden af mig blev åbnet med et kæmpe nøglebundt, og manden, muligvis en englænder, Blev lænket stående midt i sin celle med spredte arme og ben i lænker. Her stod han og jamrede og tryglede den ene kvinde om at slippe for de daglige pinsler, men intet hjalp, den store mands psyke havde fået sig et knæk, havde han mon været her længe? Hvorfor gjorde han ikke særlig megen modstand? Jeg kunne kun kigge gennem tremmerne og følge med. Han tiggede om noget at drikke. Den forreste en høj slank kvinde ca. 40 år skreg ham ind i ansigtet at han jo kendte proceduren, og han sukkede og de to andre, lidt yngre piger på en 18-19 år slækkede hans kæder så han sank ned i knæ med et bump på det hårde og våde gulv. Den rapkæftede kvinde rev op i hendes klæder og blottede sin runde lyse bagdel, Den var helt lyst op af en kraftig solstråle der stod skarpt ned gennem en åben lem fra loftet. Der var lemme over alle cellerne, hvad grunden var til det stod ... Læs hele novellen