Han sagde, at han havde behov for en, der kunne trænge igennem fagligt og menneskeligt. Han forklarede, at det var umuligt at finde nogen, der matchede min erfaring med både økonomi og psykologi. Jeg sagde, at det jo var mange år siden vi havde undervist sammen på universitetet, så jeg var ikke sikker. Han sagde, at når jeg nu havde solgt min virksomhed, så manglede jeg noget at få tiden til at gå med. Enden på det hele blev, at jeg sagde ja til at tage klassen i afsætning, virksomhedsøkonomi og matematik. Han accepterede, at han skyldte stort.
Mandag morgen klokken 8 gik jeg ind i klasselokalet. Klasselokalet var halvtomt, så jeg spurgte en af de fremmødte, om der normalt var så tomt. Hun sagde, at det var helt normalt, at folk først kom om et kvarter, når det var vikartime.
Jeg præsenterede mig selv og sagde, at jeg havde aftalt med direktøren, at jeg skulle føre klassen op til afsluttende eksamen. Jeg gik i gang med at gennemgå dagens pensum. Jeg lagde med vilje et højt tempo, men sagde flere gange, at de endelig skulle sige til, hvis det gik for hurtigt. Efterhånden blev klasselokalet fyldt og en af de nyankomne spurgte om noget af det, vi var begyndt med. Jeg svarede, at det jo var fordelen ved at komme til tiden, at man fik det hele med. Jeg gav ham et link, hvor han selv kunne finde svaret efterfølgende.
Resten af dagen foregik i fin dialog med klassen. Jeg kunne sagtens mærke, at jeg skulle prøves af, men hver gang de spurgte, så forklarede jeg tingene med eksempler fra virksomheder, de kendte. Næste dag klokken 8, da jeg kom ind i klassen, sad alle parate og vi... Læs hele novellen
