De vågnede ved klok - radioens larmende summen kl. 5.59. Så kunne man nemlig lige nå den første lange morgenradioavis kl. 6.00. Når man er henholdsvis advokat, med egen praksis og "møderet for højesteret" og ansat i kulturministeriet som jurist, skulle man mene at det var tidligt at stå op. Og det var det jo også hvis det ikke lige var for børnene, der skulle i skole.
Efter morgenradioavisen tog Helle sin træningsdragt på og gik ud i havestuen og fandt løbeskoene frem. Hun kunne altid lige nå en runde rundt om søerne, mens Thomas vækkede ungerne og gjorde klar til morgenmaden. Godt nok afspadserede Helle i dag efter en længere periode med overtid, men det var rart at komme i gang med dagen og få lidt ud af den inden huset blev tomt.
Det var en fast regel i huset at alle hver morgen sammen spiste morgenmad, og ingen forlod bordet før alle var færdige. Her kunne man drøfte de praktiske ting og få en føling med hvordan de to drenge, Mark på 10 år og Dan på 7 år, gik og havde det. Det var det eneste måltid hvor hele familien med sikkerhed var samlet, for der var jo drengenes fodbold sidst på eftermiddagen, og jævnligt lange dage og aftner på jobbet. Dette kunne trække store veksler på familien og parforholdet, så det var med at være sammen når muligheden bød sig.
Hver morgen mødte drengene kl. 8.05, så kl. 7.30 gik de sammen afsted til den lokale privatskole. Nu var det lidt tid til at pleje parforholdet. Allerede da Helle og Thomas havde mødtes på jurastudiet på Aarhus Universitet godt 15 år tidligere, havde de været orienterede på at karrieren skulle plejes, men uden at den skulle komme imellem dem.
Det var nærmest blevet god vane at de tog et bad sammen om morgenen når drengene var taget i skole, og synet af det menneske de elskede og begærede højest, i det våde vand satte gang i drifterne. Som Thomas sagde "...Og hvordan kan man forvente at en mand kan tænke fornuftige tanker en lang dag og have ansvar for andres liv uden at have fåe... Læs hele novellen
