De havde stået i stuen, tæt ved vinduet. Han i sin uniform og hun havde haft en tynd gennemsigtig bluse over sin bh og stramme jeans som fremhævede hendes velformede røv på bedste vis. I en lejlighed overfor boede en ung single-fyr. Han var diskret, men hun havde opdaget, hvordan han lurede derovrefra om aftenen, når hun trissede rundt uden ret meget tøj på. Hun vidste, han var hjemme nu og regnede med, at han nok stod og lurede, så nu skulle han få et lille show *s*.
Per, politimanden som hun havde fundet på scor, havde været ligeså lækker, som hun havde regnet med og oplevelsen havde blot skærpet hendes appetit - både appetitten efter dejlige mænd, men også appetitten efter uniformer.
Der var gået nogle dage, da der pludselig blev ringet på døren.
Udenfor stod en betjent i uniform med en jakke over armen. Han præsenterede sig som "betjent Pedersen". Han var omkring 40, skød hun, mørkhåret og et behageligt udtryk...rar og åben i ansigtet. Det havde gippet i hende...hun var ikke lige forberedt. Hvad ville han mon?
Hun bød ham ind, lukkede døren og tog imod hans jakke. Hun viste ham ind i stuen. Han var meget tilbageholdende i sin facon (stik modsat seancen sidst hun havde haft en strisser indenfor døren - men det var jo også noget andet, det havde jo været aftalt).
Hun bød på et glas juice og han takkede ja. Imens hun var i køkkenet, kunne hun høre gulvet knirke under hans fødder, hvad mon han snuste rundt efter i stuen, hvad mon han skulle spørge hende om? Han så ellers ikke værst ud, tænkte hun med et små-frækt smil.
Hun satte glasene på hver sin side af sofabordet og han satte sig i stolen - hun i sofaen. Han virkede nu sød. Hun spurgte, hvad det drejede sig om og han begyndte dét, han kaldte "en afhøring".
Hun kiggede på hans læber, da han drak af juicen og tænkte at de sikkert ville være dejlige at kysse. Han så alvorlig ud, men alligevel havde han det dejligste glimt i øjnene. Hun havde svært ved at høre efter. Kiggede bare på de f... Læs hele novellen
