Men det var altså en dag i juni måned at det så skete, hun fandt ud af det, og som jeg havde frygtet blev hun ikke glad, der gik et par dage hvor hun slet ikke snakkede til mig, og jeg frygtede at vores venskab var tabt.
En dag hvor jeg så sad på kollegiet og læste, ringede min telefon, det var Emilia, hun lød ked, hun spurgte om ikke godt jeg ville komme over til hende, fordi hun havde brug for en at snakke med. Og uden at tænke to gange, tog jeg over til hende.
Hun boede hos sine forældre i en mellemstor smadder flot Villa på første række i Århus. Og da jeg kom op til hoveddøren mødte Emilia mig stor tudene i døren, og smed sine arme om mig.
Mens vi gik ind fortalte hun mig så hvad der var sket. Det viste sig at hendes kæreste Peter havde forladt hende for en anden pige, en som både Emilia og jeg hadede som pesten, fordi hun smed sig foran fyre som en billig tøs fra Istedgade.
Mens vi sad og snakkede, sagde Emilia at der var noget hun var nød til at sige og jeg ikke skulle sige noget, men bare høre efter, og lydig adlød jeg, min bedste veninde. Hun satte sig tæt på mig og lagde sin hånd på mit lår. Hun fortale så at min tilståelse om at være tiltrukket af hende, ikke havde gjort hende sur, hun var kun blevet chokeret men også glad. Hun holdt en pause. Hun havde selv følt på samme måde om mig, men havde også været for nervøs til at sige det.
Begge glade for den nye åbenhed omfavnet vi hinanden, men hun slap mig ikke, og det undrede mig lidt, men ikke mere da hendes hænder begyndte at glide langsomt ned over min ryg på en kærtegnende måde.
Jeg rykkede m... Læs hele novellen
