Endelig. Tog en kop kaffe med ned i bilen. Havde 40 minutter på motorvej foran mig. Startede bilen og var på vej.
Jeg havde ikke kørt længe før jeg blev klar over at jeg var mega sulten, jeg havde vist glemt at spise i travlheden. Ved næste tank på motorvejen kørte jeg ind. Parkerede bilen, smed jakken, det var en varm aften. Låste bilen og gik mod tankstationen. Der på bænken sad en blaffer og sov. Det var en pige/kvinde, hun så forhutlet ud, med langt mørkt tøj og bagagen liggende på skødet sammen med skiltet hvorpå der stod Vejle. Smilte for mig selv da jeg gik forbi, godt at jeg havde min varme bil og ikke skulle hjem på den måde. Inde på tanken købte jeg to franske hotdogs og en sodavand. Gik mod min bil. Da jeg var ca. tre meter fra blafferen, kiggede hun op. Hun kiggede mig lige i øjnene. Hun sagde: "vi skal vist samme vej, giver du et lift?". Jeg stod der med munden fyldt med fransk hotdog og cola, og kunne ikke svare, følte at jeg lignede en idiot. Hun rejste sig fra bænken og kom dermed tættere på. Hun bevægede sig langsomt men sikkert, som om hun gav mig tid til at sluge maden. Da hun havde lagt bagagen og var kommet op og stå, passede det med at jeg havde sunket min mad.
Hun gentog sit spørgsmål. Jeg ville egentlig ikke have hende med, jeg skulle jo bare hurtigt hjem. Men, jeg havde ikke modet til at skuffe hende, jeg sagde: "OK, jeg skal forbi Vejle. Så du kan godt få et lift."
Hun stod nu under en meter fra mig, hun kiggede ... Læs hele novellen
