En bifyr får sine lyster sat på prøve

Nu var himlen mørkt, det var blevet sent efterår, klokken var ikke så mange, 2130 lige præcis. Præcision var noget vi satte pris på. Det viste Morten. Så det var med tilfredshed at vi hørte dørklokken kimer samtidig med at skibs uret i køkkenet slå 3 slag for at indikere klokken var blevet halv ti. Vi ventede regn senere på natten havde DMI lovet, der var tale om mulig skybrud, og temperaturen var ikke så højt så pejsen ind i stuen var tændt op, og flammerne kastede deres varme over den stor rum der ellers kun var illumineret af enkelt stearinlys placeret på strategiske steder af min kone kort forinden. Morten var ankommet for første gang. Min kone beordrede Morten til at tagen hans frakke af og hænge den på en bøjle. Det var med tilfred... Læs hele novellen