Solstrålen sneg sig en af sprækken i gardinet, og ramte hendes kind.
Hun rørte lidt på sig, sukkede blidt og lod tankerne bevæge sig hen til en efterårs dag,
for mange år siden.
I et længere stykke tid havde hun chattet på Internettet , med en fyr som havde vakt hendes interesse. For hver gang hun havde snakket med ham, var det som om, at hun havde kendt ham i flere år.
Og i går var det så, at de havde aftalt at mødes over en kop kaffe, for ligesom at se hinanden i virkeligheden.
De havde flere gange sendt billeder til hinanden i forskellige situationer, også i de lidt mere frække stunder.
Mærkeligt nok, for normalt var hun særdeles blufærdig, men det var som om, at hun glemte alt, når fyren var indenfor rækkevidde
Men nu havde de altså aftalt mødet.
Hun havde glædet sig, næsten som et lille barn til juleaften. For her var måske manden, som hun havde ledt efter i et langt stykke tid, manden som kunne få hende til at glemme, alt det hun havde oplevet som barn.
Dagen før de skulle mødes, havde hun haft en vildt underlig dag. Alt gik skævt for hende, hun væltede alt hvad hun kom i nærheden af og hun rendte tyve gange rundt sig selv hele tiden. Det var som om, at hun ikke kunne få ro i sin indre sjæl, for hun tænkte hele tiden på ham.
Mobiltelefonen ringede… Det er Louise svarede hun, og i bare befippelse over at høres hans stemme igen, havde hun tabt den ned i håndvasken.
Det er Lars , svarede det i den anden ende , da hun endelig fik fisket den op igen.
Glæder du dig til i morgen havde han spurgt. Om hun gjorde, hun havde håbet på at det allerede var i dag, de skulle have mødtes.
Efter en lang samtale, havde de besluttet sig for at ændre lidt i plannerne og tage en tur ud til vandet i stedet .
Lars fortalte, at han kendte en lille hyggelig restaurant, der lå ved havnen oppe på nordkysten.
Hun elskede , at være ved vandet , lige siden hun var en lille pige, havde hendes familie altid holdt ferie ved vandet.
Hun elskede bølgerne o... Læs hele novellen
