Han var ret erfaren!

Næste dag fik hun et opkald på mobilen, hun nåede ikke at tage den men fandt af omveje ud af at det var ham, hendes hjerte bankede og hun var i ekstrem vildrede! Skulle hun ringe ham op eller bare sidde og vente på at han ringede igen? Hun valgte det sidste for hun var egentlig ikke så erfaren udi alt det med drenge.. hun havde haft mange muligheder men hver gang gik det ligesom bare slet ikke... det var også derfor at hun nu var i syv sind med hensyn til ham. Heldigvis var han en kæk fyr som absolut ikke var bange for noget og omkring 2 uger efter mødtes de igen på skolen. De sagde kort hej, men da hun skulle til og hjem kom han hen til hende, de udvekslede høfligheder og så pludselig spurgte han hende om hun ville have et lift. Hun takkede glad ja og satte sig forventningsfuldt ind i bilen, da han spurgte hvor hun boede og hun svarede grinte han, hun blev helt svimmel af hans søde latter, "det var da godt nok langt væk!!" sagde han og fulgte op med "skulle vi ikke hellere tage hjem til mig så?" Hun smilede indforstået og nikkede og hjertet var lige ved at hoppe ud af brystet på hende.. De kørte hjem til ham med høj musik spillende i bilen og hun kunne ikke lade være med at grine og slappe mere af, da han for sjov begyndte at synge med. De nåede til hans hus, det var stort og flot og hun kunne ikke lade være med at lade sig imponere af at han havde hele 2. etage for sig selv. Hun satte sig nervøst ned ... Læs hele novellen