Efter nogle få dage, da vi hang oppe hos Jette, bankede Solvej pludselig på døren og meddelte, at med det vi have lagt for dagen, var det tiden at få lært at danse, så aftalen blev, at vi 8 unge, som altid var sammen, 4 drenge og 4 piger, skulle møde hos Solvej hver onsdag, og så var der undervisning fra 19-20.
Efter to år, hvor vi stadig troligt mødte op hver onsdag, meddelte Solvej i pausen efter første time, at hun havde fundet et blad som hed Variete på Jettes værelse, og efter at have talt med Jette, havde hun fundet ud af, at det var noget der gik på omgang blandt os otte unge, og nu ville hun havde at vide, om det var det eneste kendskab vi havde til elskov. Den måde vi sad og kikkede ned i bordet var åbenbart svar nok. Vil det sige, at jeg også skal til at lære jer det, hvad har I jeres forældre til, sagde hun og rystede på hovedet.
Da vi igen kom ind i stuen, satte hun sig i en lænestol, idet hun trak kjolen op om livet, og lagde benene ud til siderne. Hun havde ikke nogen trusser på, og begyndte at fortælle om skambenet, skamlæber og klitten, og den betydning delene havde for kærligheden. Så kaldte hun på Jens, hendes mand, og nu måtte han af med bukserne, så pigerne også kunne få lidt syn for sagen.
Efter den time var vi seks unge mennesker der gik meget tavse derfra. Arne blev ved Jette. Da vi gik op ad vejen, tog Karen min hånd og holdt ved, som hun aldrig ville slippe den igen. Først forsvandt Lene og Niels, som henholdsvis var tjenestepige og karl på nabogården, og så gik Hanne og Jørgen til hver sin side. Da vi nåede krydset, var der kun Karen og jeg selv tilbage. Karen var datter af købmanden og boed... Læs hele novellen
