Hendes nederdel flagrede lidt, og viste de stramme baller ind imellem. Hun havde en sort stropbluse og et hvidt miniskørt på. Hun stønnede. Hun var ved at være forpustet.
"Jeg kan ikke mere," stønnede hun og hoppede elegant væk fra buen. Anne-Li var 17 år og hjalp sin lillesøster med hendes 8 års fødselsdag. Hun var nede i parken og sjippede med nogle af hendes venner.
"Vi skal også hjem og have kage!" sagde lillesøster Mette. Anne-Li var adopteret fra Japan ind i en dansk familie, der selv ikke kunne få børn. Anne-Lis lillesøster lignede hende derfor heller ikke. Modsat Anne-Lis fine, sorte hår, var Mettes rødt og stridt. Anne-Li nikkede og rullede sjippetorvet sammen.
Hun lagde det på jorden og gik over til børnene. Hun talte dem og gik hjem med dem.
Da hun havde serveret kagen for de små børn hjemme på terrassen, kom hun i tanke om sjippetorvet. Det lå jo i parken! Anne-Li forklarede sig overfor sin mor og gik over i parken.
Det var halvmørkt og halvkoldt. Hun gik aldrig med bh, så derfor strittede hendes brystvorter frækt i kulden. Hun skuttede sig. Der gik en ca. 45-årig mand, der hvor hun mente at de havde været. Ganske rigtig! Men hvorfor stod han med hendes sjippetorv?
"Undskyld hr., men det er vist mit," sagde Anne-Li forsigtigt. Manden vendte sig mod hende.
"Nå, så det er dig der sviner min park til!" sagde han hårdt.
"Undskyld, det var ikke meningen," sagde hun hurtigt, "jeg glemte det. Ser De, jeg var her med min søster og hendes veninder. Der var mange at holde styr på. Men må jeg få mit sjippetorv igen?" spurgte hun og rakte hånden frem. Manden havde foldet sjippetorvet, så han holdt i begge ender.
Pludselig mærkede hun en svien på sit inderlår. Han havde pisket hende med det... Læs hele novellen
