Nogle gange bliver jeg bagbundet med håndjern og kotøjr af stål, der låses sammen med plast chips, og andre gange svinebindes jeg med reb eller smides i en af vore gamle store kornsække. Vi syntes det er mest ophidsende når mine håndled og overarme er bagbundet med reb eller stålkæder, eller når fødder, lår og hænder er bundet stramt sammen, og jeg ligger på maven bastet og bundet.
Nogle gange er det kun mine håndled der bagbindes med kotøjr af stål to gange rundt om hvert håndled. Det er mere ydmygende når overarmene også bagbindes med reb eller kotøjr og rigtig ydmygende bliver måden, når mine sammenlænkede håndled tvinges opad og lænkes fast til ryggen med endnu en lænke rundt om kroppen, eller med en rundstok mellem armene, så mine bundne overarme kommer til at stritte ud fra kroppen.
Den sidste måde er meget anstrengende når jeg har været sådan bagbundet i mange timer. Derfor får jeg en læder kneble i munden når jeg bindes rigtig ydmygende, og gerne med en sæk kastet over hovedet, så ingen kan se smerterne i mit ansigtsudtryk. Det også vildt ophidsende at blive bagbundet med håndjern til en lang rundstok, eller til jerngitteret i hesteboksen, hvor benene også spredes og lænkes til gitteret så jeg står som et X, gerne med øjnene blændet.
En anden favorit er når jeg bliver bagbundet i vores kombinerede hånd- og fodlænker af kotøjr i stål, og en hel dag går rundt med fod- og håndlænker, ude af stand til at bevæge mit særlig hurtigt. Jeg nyder også bagbundne håndled med håndjern og så et kotøjr af stål låst til håndjernene og lade den gå op og løst rundt om hals... Læs hele novellen
