I morges blev jeg purret ud af hængekøjen og et par store søfolk befriede mig fra mine snerrende reb og den stramme maske fik jeg af, og fik besked på at klæde mig i bukser og jakke der var syet af 2 gamle bomuldssække.
Der blev sat en kæde fast i kyskhedsbæltet som i den anden ende blev låst fast til stormasten på skibet, så jeg ikke kunne ”falde over bord”, og jeg kunne kun gå rundt på skibets dæk.
Jeg fik morgenmad og frokost og hele dagen gik med at male og tjære skibets dæk og master, og da jeg havde spist aftensmad på dækket blev jeg løsnet fra masten og ført ned i den bagerste ende af skibet, hvor der stod et gammelt bur med tremmer og i bunden var der en søm måtte.
Skipper kom med en stor gag som han kom i munden på mig og satte igen den våde stramme maske over mit hoved, så jeg ikke kunne se noget og masken pressede gaggen godt ind i munden på mig, da han strammede båndene til i masken så den sad ulideligt stramt på mit hoved.
Jeg blev så lukket ind i buret, som blev låst og skipper sagde vredt du har ikke ret til at sove i en hængekøje for der ligger du jo og driver den af, så de næste dage bliver du vores skibshund, og i morgen skal du nok blive luftet på land sagde han med et hånligt smil.
Næste morgen kom Celal, der er den næst yngste på skibet, ned til mig og låste buret op. Han tog masken og gaggen af mig og låste mig fri fra kyskhedsbæltet og sagde jeg skulle følge med op på dækket.
På dækket stod Thomas, der er førstemand efter skipper, med noget tovværk og et halsbånd som han gav mig og sagde, ned på alle 4 køter, og så spændte han halsbåndet stramt om halsen på mig, og sagde kom så på plads, nu skal vi i byen sammen.
Jeg kikkede skræmt omkring mig, men Thomas sagde ... Læs hele novellen
